Kontakt Sunset Golf
Sitemap
For New Beginners
Udsriv
Für Neue Anfängern
Nybegyndere
Besøg os på Facebook
Nybegyndere

Lokale regler

 

Banemarkeringer
Hvide pæle - Out of bounds
Gule pæle - Vandhazard
Røde pæle - Parallel vandhazard
Blå pæle - Areal under reparation
Blå pæle m/sort top - Areal under reparation med spilleforbud


Planten Pampas som er plantet i kanten af fairway markerer at der er 100 meter til midten af green.


Midlertidige lokale regler fremgår af opslag på oplysningstavlen.


Straf for overtrædelse af de Lokale Regler: Hulspil - tab af hul; Slagspil - to straffeslag.


Omsorg for golfbanen
Det forventes at spillerne bidrager med omsorg for goldbanen ved:

 

  • at lægge tørv på plads
  • at reparere nedslagsmærker på greens
  • at glatte mærker og fodspor i bunkers med de udlagte river
  • ikke at træde nærmere hullet end 30 cm
  • at iagttage at hulkanten ikke bliver beskadiget i forbindelse med manøvrering af flagstangen


Vis hensyn til andre spillere
Det er i alles spilleres interesse, at spillet skal foregå uden ophold. Ingen må spille, før spillerne foran er uden for rækkevidde. Spillere, der søger efter en bold, skal, så snart det står dem klart, at bolden ikke let kan findes, give tegn til spillere bagved, at de kan passere. Spillere må ikke søge fem minutter, inden der vinkes igennem. Spillere må ikke fortsætte spillet, før de passerende spillere er uden for rækkevidde. Når spillet af et hul er afsluttet, skal spillerne omgående forlade green.


Fortrinsret på banen
Når ikke andet er markeret ved opslag, har spillere med det højeste spilletempo, fortrinsret på banen og ret til at passere spillere der spiller langsommere. En enkelt spiller har ingen ret og skal lade alle andre spillere gå igennem. En gruppe spillere, som spiller en hel runde, har ret til at gå igennem en gruppe af spillere, som spiller et mindre antal huller. Når der er kø på 1. tee, flettes der ind. D.v.s., at en gruppe spillere, som har gået en runde, og et gruppe spillere som skal påbegynde en runde, skiftevis har fortrinsret.


Regler for torsdagsmatch

  1. Der spilles hver torsdag indtil afslutningsmatchen lørdag, den 25.10.2008
  2. Der dystes efter handicap. Nye spillere får tildelt handicap når banen er gennemspillet 2 x 9 huller og scorekort er afleveret
  3. For at kunne deltage, skal man som minimum have spillet banen igennem 2 gange 9 huller (=18 huller) og afleveret scorekort, underskrevet af modpart, samt udfyldt et profilskema (udleveres i informationen/kiosk)
  4. De første 18 huller kan spilles på en hvilken som helst dag i ugen inden man deltager i den første torsdags match
  5. Der dystes i herrehold og damehold
  6. Spillere som er medlem af en golfklub kan deltage, såfremt de kan fremvise deres handicap fra klubben
  7. Spilletid – hver torsdag fra solopgang til solnedgang
  8. Pris – kr. 10,00 pr. person (går til præmiepuljen) udover normal spillepris, som betales i informationen
  9. Antal spillere på hvert hold – minimum 2 personer og maksimum 4 personer
  10. Scorekort med navn udleveres i informationen
  11. Såfremt bolden ikke er i hul på 8. slag, skrives der et 10 tal på scorekortet
  12. Spillere som kun spiller på Sunset Golf, skriver ALLE antal slag + Stablefort score
  13. Klubspillere skriver antal slag + Stablefort score
  14. Spillerne må IKKE skrive eget scorekort, men man skriver hinandens scorekort
  15. Når 18 huller er spillet, afleveres scorekortene underskrevet af modparten, i informationen
  16. Scorekortene sammentælles fredag og resultatet skrives i skema
  17. Scoringsskemaet og ugens vindere opslås i informationen
  18. Efter 4/5 uger findes (månedens) vindere
  19. Ugens vindere - i tilfælde af scoringslighed, vinder den spiller som har færrest slag på de første 9 huller
  20. Månedens vinder – i tilfælde af scoringslighed, trækkes der lod om månedens vinder
  21. Præmier – ugentlige vindere får en mindre præmie, som udleveres den efterfølgende torsdag
  22. Præmier – månedens vindere får en lidt større præmie, som udleveres den efterfølgende torsdag
  23. Lokale spilleregler skal overholdes – se bagsiden af scorekort


Vi ønsker en god tur rundt på Sunset Golf